Ja, du kan bruge penge fra pensionsordningen til at købe kapitalandele i unoterede selskaber. Herunder selskaber som du selv arbejder i. Det kan være gunstigt for fx en ansat direktør med aktieoptioner, hvor direktøren ikke selv har likviditeten til at købe aktier.
Det er udelukkende penge fra ratepension, kapitalpensioner og aldersopsparing i pengeinstitutter, der kan anvendes til køb af unoterede aktier. Der skal være tale om et kapitalandele i selskab i EU eller EØS.
Ejerandelen skal være under 25%. Så reglen egner sig til at blive medejer i en virksomhed. Reglen egner sig ikke til at købe et selskab fuldt ud. I de 25 pct. medregnes 1) Aktier og anparter, som personen har erhvervet for midler på pensionsordningen, 2) Aktier og anparter, som personen ejer ’privat’ (altså købt for frie midler) og 3) Aktier og anparter, der tilhører pensionsopsparerens ægtefælle, forældre, bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller efter de nævnte personer. Stedbørn og adoptivbørn sidestilles med biologiske børn. Aktier og anparter tilhørende en tidligere ægtefælle medregnes ikke.
Det kan fx være tillokkende for en medarbejder som skal være medarbejder i den virksomhed man arbejder i, men som ikke har likviditet privat, at benytte ordningen. Men bemærk at hvis ejerandelen kommer op på 25 % eller mere, skal andelen senest 3 måneder efter nedbringes til under 25 %. Dette kan ske ved at man handler aktierne eller en del af disse, ud til sig selv privat. Dvs. personen skal være kommet til penge i mellemtiden. Og dette gør at modellen ikke virker formålstjenesteligt i situationen hvor en medarbejder gradvist skal overtage et helt selskab.
Pensionsopsparere må ikke anbringe midlerne fra en pensionsordning i kapitalandele i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet. Man kan således ikke købe kapitalandele i en aktielejlighed til privat benyttelse for investorerne. Eller kapitalandele i et indkøbsfællesskab, som har til formål at yde rabat til aktionærerne. Eller kapitalandele i en selskab som driver et golfbaneanlæg eller feriecenter, og hvor en aktionær kan benytte golfbaneanlægget eller feriecentret vederlagsfrit permanent eller i en kortere periode (brugsret). Eller hvor en aktionær kan benytte golfbaneanlægget eller feriecentret til en lavere pris end den pris, som en person, der ikke er aktionær i selskabet, skal betale for den samme ydelse (rabat).
Der skal være i pensionsordningen være opsparet mindst 500.000 kr. i samme pengeinstitut. Der skal investeres mindst 100.000 kr. i selskabet. Og der må højst investeres 20 % af den del af pensionsopsparingen, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 % af den del af opsparingen, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr. og højst 75 % af den del af opsparingen, der ligger over 4 mio. kr.
Dvs. hvis der er en pensionsopsparing på 1 mio kr., udgør det maksimale køb 200.000 kr. Og hvis der er en pensionsopsparing på 5 mio. kr., udgør det maksimale køb 400.000 + 1.000.000 + 750.000 = 2.150.000 kr.
Begrænsninger i beløbene skal beskytte personen mod at løbe en for stor risiko, fx ved at placere hele sin pensionsopsparing i et selskab som senere viser sig at gå konkurs.
